Bliv elev på klintsøgaard

Kunne du tænke dig at blive elev på Klintsøgaard, så søg ind på et af vores fire fede linjefag via tilmeldingsblanketten. Du kan vælge mellem fodbold-, håndbold-, dans- og outdoor/adventurelinjen. Det linjefag, som du optages på, er du sikker på at få, og det er bindende. Ved skolestart er der god sandsynlighed for at få et linjefag ekstra, hvis du har lyst til det.

tobias

serena

oliver

mathilde

Ansøg om optagelse

Reservation af plads

Når vi har modtaget din tilmelding, er du automatisk registreret på vores liste over elever der ønsker en plads på vores skole. Hvis vi kan tilbyde dig en plads, vil du modtage en mail med besked om, at vi har reserveret en plads til dig. Det koster 975 kr. at reservere en plads. Beløbet refunderes ikke.

Hvis der ikke er flere ledige pladser på den linje, du har ønsket, vil du automatisk komme på venteliste og hører først fra os, når/hvis der opstår en ledig plads.

Omkring 2 år før skolestart inviteres du til en Infoaften, som du forventes at deltage i, ang. skoleåret, forventninger mm.

Da vi får mange henvendelser fra interesserede elever og forældre, har vi desværre ikke mulighed for at håndtere individuel korrespondance om ventelister og sandsynlighed for optagelse. Der er generelt et vist flow på ventelisterne, og vi vil med sikkerhed kontakte jer, så snart vi evt. kan tilbyde en plads. Mange tak for jeres forståelse.

Infoaften

Efter Infoaften, ca. 2 år før skolestart, skal der betales et optagelsesgebyr på 2.750 kr. Dette beløb refunderes ikke.

Er du blevet optaget på skolen, accepterer du at betale den del af skolebetalingen, som ikke dækkes af statsstøtte. Hvis opholdet afbrydes, skal du være indforstået med fortsat at skulle betale skolepenge uden tilskud fra staten i en periode af næsten 4 uger fra den dato, hvor opholdet måtte afbrydes. I skoleåret 24/25 svarer dette beløb til 8000 kr.

Samtykke

Ved udfyldelse af ansøgningsskema giver forældre på elevens vegne samtykke til, at Idrætsefterskolen Klintsøgaard registrerer/opbevarer elevens og forældremyndighedsindehavers/forældremyndighedsindehaveres personoplysninger i den periode, hvor eleven er tilknyttet skolen fysisk såvel som regnskabsmæssigt.
Cirka 1/2 år inden skolestart skal diverse samtykkeerklæringer udfyldes og sendes til skolen. Dette foregår elektronisk.

Retningslinjer

Ansøgeren og dennes forældre/værge skal have sat sig ind i skolens retningslinjer og være indforstået med, at overtrædelse af disse kan medføre bortvisning.

Retningslinjerne står på skolens hjemmeside, omtales på Infoaften godt 2 år før skolestart og gennemgås med eleverne ved skolestart.

idrætsefterskolen klintsøgaard

Få et overblik over praktisk information samt skolens faciliteter.

Kom på besøg og få en rundvisning

Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften er den perfekte mulighed for dig, der vil vide mere om, hvordan det er at være elev på Klintsøgaard, en boglig idrætsefterskole. 

Efterskolernes Dag er den sidste søndag i september og Efterskolernes Aften finder sted i januar måned.

Følg os på Facebook og Instagram hvor du får mere info, når vi nærmer os. Der vil også komme opslag her på hjemmesiden om de to arrangementer.

Kaffe/te og samtale
Vi byder selvfølgelig på en kop kaffe/te med frisk frugt, imens du kan få en snak med en lærer og høre endnu mere om skolen, de boglige fag, linjefagene og fællesskabet på skolen.         

Et godt indblik
I løbet af aftenen vil vores linjefag være repræsenteret, så du også kan snuse lidt til dem. Sidst, men ikke mindst kan du også høre oplægget om skolens overordnede formål, aktiviteter og undervisning ved forstander og viceforstander. Kort sagt kan du få et super godt indblik i livet på Idrætsefterskolen Klintsøgaard.

Vi glæder os til at se dig 🙂

Placering & transport

Under “Praktisk” kan du finde links til forkellige transportmuligheder til og fra skolen.

Klik HER for at se transportmuligheder

Trivsel & fællesskab

At være en del af et stærkt fællesskab er utroligt vigtigt for din trivsel. Når du har det godt i fællesskabet, får du de bedste betingelser for at blive klogere på, hvem du er – og stå ved dig selv. Her kan du udfolde dit potentiale og styrke din demokratiske dannelse. Det er samtidig det bedste fundament for at deltage aktivt i fællesskabet, som så bliver endnu stærkere. Vi gør meget for at understøtte dannelsen af relationer på kryds og tværs af elevgruppen og tager hånd om de naturlige udfordringer, der opstår, når man bor tæt sammen. Derfor indgår pædagogisk arbejde som fællesaktiviteter, personlige samtaler, vigtige snakke i kontaktgruppen og opfølgning mm. selvfølgelig i vores arbejde hele året rundt

Klik HER for at finde seneste trivselsrapport

Økonomi & økonomiberegner

1.Skolepenge
Skoleåret på Idrætsefterskolen Klintsøgaard er på 42 uger.
Den forventede ugepris for skoleåret 2024/25 er 2875 kr. og derfra trækkes statstilskuddet. Alle elever får statsstøtte til opholdet. Beløbet står i forhold til forældrenes bruttoindkomst. Staten betaler et fast beløb pr. skoleuge.
Afhængigt af husstandsindkomsten koster et ophold ca. 60.000 kr. – 92.000 kr.

2.Individuel supplerende elevstøtte
Der er mulighed for at søge skolen om individuel elevstøtte. Denne vil blive baseret på en konkret, individuel vurdering.

3.Betaling i rater
Skolepengene betales i 11 rater, hvoraf den første på 3000 kr. betales som et acontobeløb d. 1. marts forud for skolestart.
Hvis du fortryder dit valg efter betaling, men før skolestart, går pengene tabt. Hvis opholdet afbrydes efter skolestart, betales for de på tilmeldingsblanketten underskrevne vilkår. Der skal betales skolepenge uden tilskud fra staten i en periode på næsten fire uger fra den dato, hvor opholdet måtte afbrydes. I skoleåret 24/25 svarer dette beløb til 8000 kr.

4.Indeholdt i ugeprisen
Inkluderet i ugeprisen er skoledragt, kost, logi, skitur, fællesrejse, udflugter, turneringer, undervisningsmaterialer, m.m.
Den eneste undtagelse er dit eget Klintsøgaardtøj til brug i linjefag.
Til håndbold og fodbold er der brug for spillersæt med navn, elevnummer og Klintsøgaard-logo. Til dans er der brug for særligt tøj til danseforestillinger, hvilket købes gennem skolen i løbet af skoleåret. Til outdoor/adventure er der brug for praktisk tøj til aktiviteter og bevægelse i al slags vejr.
Det er således forskelligt, hvilket og hvor meget tøj den enkelte elev ønsker at købe, men fælles for alle er, at tøjet bestilles via skolen.

5.Tilmeldingsgebyr
Når vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage en mail med besked om, at du enten har reserveret en plads til det aktuelle skoleår, eller at du er optaget på venteliste.
Det koster et gebyr på 975 kr. at reservere en plads. Beløbet refunderes ikke.

6.Optagelsesgebyr
Du vil blive inviteret til et orienterende møde omkring 2 år før skolestart. Her er du forpligtet til at møde op og høre, hvad du kan forvente af et år på Idrætsefterskolen Klintsøgaard.
Efter optagelsesbesøg, omkring 2 år før skolestart, betales et optagelsesgebyr på 2750 kr.
Du er først endeligt optaget, når du har besøgt skolen, og gebyret er betalt. Herefter er tilmeldingen bindende og pladsen sikret for dig. Optagelsesgebyret refunderes ikke.

7.Kvittering for gebyr
Girokvittering er elevens garanti for en plads, og vi sender ikke kvittering for modtagelse af tilmeldings- og optagelsesgebyr.

8.Økonomiberegner
Statsstøtten beregnes ud fra husstandens samlede indkomst to år før skolestart (ikke nødvendigvis forældrenes indkomst, da de kan være skilt)

Klik HER for at finde et link til økonomiberegneren

Der tages forbehold for evt. prisstigninger.

[instagram-feed feed=1]

» Bliv elev

» Nyheder & arrangementer